Campbeltown — den faldne hovedstad

Få steder fortæller whiskyens op- og nedture så tydeligt som Campbeltown. Denne lille by yderst på Kintyre-halvøen var i 1800-tallet whiskyens rigeste by med over 30 destillerier. I dag er der tre. At regionen stadig tæller som sin egen, skyldes en smag, du ikke finder andre steder — og en solid portion stædighed.

Hvad kendetegner Campbeltown-whisky?

En umiskendelig blanding af havsalt, olieret tekstur, voks og et strejf røg, tit med en frugtig underdel. Byens kystbeliggenhed og gammeldags produktion giver en robust, maritim malt med masser af karakter — hverken så røget som Islay eller så blød som Speyside. Den er sin helt egen, lidt som ham, der nægter at følge med moden og ender med at have ret.

Hvorfor faldt Campbeltown?

Grådighed, kort fortalt. I begyndelsen af 1900-tallet pumpede byen billig, ujævn whisky ud i store mængder og smadrede sit eget ry. Læg forbudstiden i USA og en økonomisk krise oveni, og destillerierne lukkede på stribe. At Springbank overlevede — og siden blev en af verdens mest hyldede malts — reddede regionens status i sidste øjeblik.

Hvor skal en nybegynder starte i Campbeltown?

Springbank 10 er indgangen til hele regionens sjæl: saltet, olieret og let røget på én gang. Er den udsolgt (og det er den tit), er Glen Scotia Double Cask et mere tilgængeligt — og billigere — bud på den maritime Campbeltown-stil. Begge dele smager af hav og historie.